Har du selv mistet
Vær med i vores gruppe for børn og unge i samme situation.
Hjælp dig selv – mens du hjælper andre.
Hvad er en sorggruppe
En sorggruppe består af 8 til 10 børn og unge, der alle har mistet et nærtstående familiemedlem eller en ven.
To gruppeledere følger børnene i hele forløbet, som typisk strækker sig over et halvt år med møder hver 14. dag, afbrudt af ferier og lignende.
Deltagelse er gratis.
Normalt er der opstart af ny gruppe ca. hvert halve år.
Se på TV2 et eksempel på et møde i sorggruppen
Det er OK at være både glad og ked af det.
Godt at vide at jeg ikke er skør.
Det er godt at møde andre, som har oplevet hvordan det er at miste.
Jeg er blevet mere glad
Sådan begynder du i en sorggruppe
Har du selv mistet, eller kender du nogen mellem 10 og 16 år, som har mistet og har brug for jævnaldrende at tale med – så ring eller skriv og tal med én af gruppelederne.
Du vil herefter blive indbudt til en forsamtale med to af lederne.
Efterfølgende bliver du skrevet op til deltagelse i den førstkommende gruppe, hvis der er plads og såfremt gruppelederen mener, at du kan have glæde af tilbudet.
Vi mødes på Bülowsvej 11-13, Odense M, hvor Thomas Kingos Kirke har været så venlig at stille to lokaler til rådighed for gruppen.
Kontakt vores vagttelefon
Vores vagttelefon har åben hele dagen. Hvis du har brug for at tale med nogen om dit tab, så er vi klar til at lytte og hjælpe.
Inger Bergeon
Den Fynske Sorggruppe for Børn og UngeHør fire unge fortælle deres om deres oplevelse med at miste
Hvert år mister i Danmark ca. 2.000 børn under 18 år en mor eller en far. Det svarer til, at ca. 5 børn hver eneste dag mister en forælder.
Der er i dag omkring 15.000 børn mellem 0-18 år, der har mistet en eller begge forældre.
Hvert år dør cirka 350 børn under 18 år. Så mange børn oplever også at miste en bror, en søster, en fætter, en kusine, en god ven eller veninde.
Vi er fire piger, der har lavet denne video, for at mindske berøringsangst. Vi valgte at tage dette emne op, da vi syntes at der bliver snakket alt for lidt om det, i forhold til hvor mange det rammer.
Det er i hvert fald flere end man tror. Vi ønsker at komme frem med vores budskab igennem denne video, og få folk til at håndtere berøringsangsten og sorgen bedre.
Så kender du en der har mistet eller har du selv mistet. Så se denne video for at hjælpe dig selv og de pårørende.
Se videoen
En dag i sorggruppen
Sådan kan en eftermiddag se ud…
”Jeg er vred på mig selv; jeg synes det er min skyld.”
Engang da en gruppe store børn talte om at være vred, var der en, der sagde: ”jeg er så vred på mig selv over at min mor er død”.
Det kunne ingen af de andre børn forstå. Og de to voksne i samtalegruppen kunne heller ikke forstå det.
”Hvordan det?”, spurgte de. – ”Jo, for jeg føler det er min skyld” – ” At din mor er død?” – ”Ja.” – ”Hvordan det?” – ”Jeg reagerede ikke hurtigt nok. Jeg fik ikke ringet efter hjælp, hurtigt nok. Jeg var som lammet. Og min mobiltelefon var uden strøm. Jeg troede, det var noget, der gik over, men…”
Så sagde et af de andre børn i gruppen: ”Sådan har jeg det også! Da min mor ikke havde det så godt, så ville jeg have, at hun skulle gå til læge. Men det ville hun ikke. Og jeg pressede ikke på. Hvis bare, hun var gået til læge hurtigere, hvis bare. Jeg er også tit vred på mig selv over, at jeg ikke gjorde mere”.
Sådan kan en samtale udvikle sig i en gruppe af store børn under ledelse af to voksne. Man begynder et sted, men kommer et andet sted hen. Et meget vigtigt sted.
Man plagede sig selv med skyldfølelser. Man er vred på sig selv, fordi man tænkte, at hvis bare jeg havde gjort noget mere, så ville min forælder ikke være død.
I sådan en samtale, der kan vare en halv times tid, snakker vi om, hvordan det helt konkret var, dengang det skete. Og mens der fortælles, dukker hele situationen op igen. Og pludselig kan du, mens du sætter ord på, se hvor meget du faktisk gjorde. Og at det ikke var dit ansvar eller din skyld, at det gik som det gik.
Sådan kan en eftermiddag se ud i en sorggruppe for børn. Noget utroligt svært kommer frem i lyset, du får nye øjne på og så er det til at leve med.
I.H.B.