Referat generalforsamling 2019

Foreningen ’Den fynske sorggruppe for børn og unge’ har d. 24. april 2019 holdt generalforsamling i Thomas Kingo Kirken, Bülowsvej, 5230 Odense M.

Indkaldelsen sker i henhold til vedtægternes § 4 med mindst 3 ugers varsel ved skriftligt og/eller elektronisk meddelelse til medlemmerne.

Referat af den ordinære generalforsamling:

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt jf. vedtægterne.

  1. Valg af dirigent og referent
    1. Jørn Aarup-Kristensen enstemmigt valgt.
    1. Ann Roiy Delman enstemmigt valgt.
  • Bestyrelsens beretning
    • Formanden fremlagde bestyrelsens beretning. Følgende skal fremhæves fra årets aktiviteter:
      • Blevet kendt gennem Frivilligcentrene i Odense, Nyborg og Svendborg. Vi deltager i relevante arrangementer i regi af disse centre.
      • Arbejde med den nye persondataforordning. Vi gemmer ikke personfølsomme oplysninger.
      • Vi har fået en ny hjemmeside – forenklet og med den korrekte adresse www.busf.dk.
      • Nye terapeuter – fire som har deltaget i forløb med hhv. Inger og Lene. Bestyrelsen skal ha’ ansættelsessamtaler inden sommerferien.
      • Vi kan gennemføre 2 forløb om året med den nuværende økonomi.
      • Flere ansøgninger ude. Bl.a. til den humanitære fond i logen og Odense Børnehospitals fond. Vi har modtaget donationer fra Inner Wheel, Søsterlogen Freja og Soroptimisterne.
      • Vi er i gang med at etablere en kontakt til Børn, Unge og Sorg.
      • Vi har ikke fået brugt vores ambassadører i det omfang vi gerne ville – Anette bor på Sjælland, Jeppe og Peter har travlt.
      • Aktuel gruppe med 12 børn – 10-14 årige.
      • Gruppe afviklet i 2018 – med en stor gruppe. Positiv respons

Man kender tilbudet fra læge, sundhedsplejerske og skole.

Ida skriver speciale om effekten af samtalegrupper for børn i sorg – og har optaget enkelte samtaler.

Forslag – bestyrelsen kunne godt ha’ et systematisk tilbageløb på hvor deltagerne har lært os at kende.

Referat fra sorggruppen i efteråret 2018 med Lene m.fl.  er vedlagt som bilag.

Ny supervisor valgt fordi nye medarbejdere er kommet til.

Generalforsamlingen tager beretningen til efterretning.

  • Regnskab og budget
    • Kasseren (Flemming) gennemgik regnskabet for 2018. Der er aktuelt overskud.
      • Regnskabet for 2018 blev godkendt af generalforsamlingen.
    • Budgettet for 2019 blev gennemgået. Godkendt med enkelte bemærkninger.

Vi betaler fremover det, vi er skyldige ved regnskabårets udgang – for at have et bedre overblik over økonomien. Bestyrelsen må sandsynligvis derfor revidere budgettet efter sommerferien.

Opmærksomhed på at vi fremover får koordineret mellem gruppestart og kasserer – således at der er sikkerhed for, at vi kan afholde lønudgiften til terapeuterne ved afslutningen på et forløb.

                   Generalforsamlingen godkender budgettet med de faldne bemærkninger.

  • Indkomne forslag
    • Ingen forslag indkommet.
  • Fastsættelse af kontingent
    • Kontingent fastholdes på det nuværende niveau – 100 kr. for et personligt medlemskab og 1000 kr. for et institutionsmedlemskab.
  • Valg af bestyrelse
    • 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år
    • 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år
    • På valg er Lene Bischoff-Mikkelsen, Jørgen Findsen og Ole Nielsen. Lene Bischoff-Mikkelsen ønsker ikke genvalg.

Jørgen Findsen, Ole Nielsen og Mia Maria Strandby Madsen

  • 2 suppleanter  vælges hvert år.

Conny Troest-Larsen og Lene Bischoff-Mikkelsen valgt som suppleanter.

  • Valg af statsautoriseret revisor.

Drøftede muligheden for en anden løsning – da BDO er forholdsvis dyr. I forskellige sammenhænge er der krav om at det er en statsautoriseret revisor, der godkender foreningens regnskab.

  • Eventuelt.
    • Conny foreslår, at vi sender opkrævninger ud – og et venligt brev om medlemskab af foreningen.
    • Vi har modtaget donationer til ture til børnene. Hvordan kan de midler anvendes? Drøftedes kort.

Tak til deltagerne for god ro og orden.

På bestyrelsens vegne

Ann Roiy Delman

Referatet underskrevet af

__________________________                       _________________________

Ordstyrer Jørn Aarup-Kristensen                      Ole Nielsen – formand

__________________________                       _________________________

Flemming Petersen – kasserer                           Jørgen Findsen

___________________________                     _________________________

Ann Roiy Delman – sekretær                            Mia Maria Strandby Madsen

Referat fra generalforsamling 2018

Generalforsamlingen 3. april 2018, referat

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent

Jørn Aarup Kristensen valgt til dirigent. Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt.

Ann Roiy Delman valgt til referent.

  1. Bestyrelsens beretning

Nyt medlem af bestyrelsen overtog arbejdet med IT og vores entré på de sociale medier. Vi er nu på facebook.

Arrangement i Magasinet i november – velbesøgt og med underskud. Jeppe (ambassadør) var konferencier og gjorde det godt.

Vi kan nu modtage betaling via mobile pay. Det krævede en vedholdende indsats.

Modtog store og små gaver – samlet set har vi modtaget ca. 100.000 kr. i donationer i 2017.

Vi har ansat fire aspiranter, som følger hhv. Inger og Lene som gruppeledere.

Foreningen har deltaget i arrangementer under frivilligcentret Odense samt Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Velkommen til ny ambassadør – Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseet, Faaborg,

Supplerende beretning fra gruppelederne:

Vi har afviklet 1½-gruppe i 2017.

Vagttelefonen passes på skift af gruppelederne. Forsamtaler med de børn og unge vi har mulighed for at give et tilbud. Nogle af samtalerne udvikler sig til samtaler af mere rådgivende karakter, hvor det drøftes om tilbudet er det rette eller om der skal overvejes anden hjælp. Grupperne samles efter 8-10 måneder – det profiterer de unge godt af.

Et vellykket gruppeforløb med gode tilbagemeldinger fra forældre/pårørende. De unge mennesker udvikler nye mestringsstrategier. Og vender tilbage til hverdagen med nye redskaber.

Undervejs holdes der to forældremøder, hvor der orienteres om, det der fylder i gruppen – i anonymiseret form.

12 børn i den nuværende gruppe med Inger og to aspiranter til gruppelederopgaven. Der er børn fra hele Fyn. Der er supervision til alle gruppelederne.

Ved årets udgang beslutter bestyrelsen, hvordan den fremtidige bemanding ser ud.

Vi har fået nogle børn som ikke længere kan tilbud i regi af Kræftens Bekæmpelse.

Bestyrelsens beretning er taget til efterretning.

  1. Regnskab og budget

Årets resultat er et mindre underskud på knap 5000 kr.

Aktiver/passiver for 263.649 kr.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

Budget for 2018 fremlagt. Forventet underskud – men indtægter fra fonde er allerede større end budgetteret.

Dirigenten konstaterede, at der var tale om et konservativt budget.

Budgettet godkendtes af generalforsamlingen.

  1. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet nogen forslag.

  1. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 100 kr. Forslaget vedtaget.

  1. Valg af bestyrelse

Leif Frydenlund modtager ikke genvalg. Ann Roiy Delman modtager genvalg som sekretær.

Flemming Petersen foreslås valgt til kasserer. Flemming præsenterede sig selv kort.

Flemming Petersen og Ann Roiy Delman valgt til bestyrelsen.

Conny Troest og Mia Madsen (suppleant for gruppelederen i bestyrelsen) valgt som suppleanter.

  1. Valg af statsautoriseret revisor

BDO genvalgt.

  1. Eventuelt

Tak til Leif Vesterlund for arbejdet i bestyrelsen. Leif fik et stort bifald.

Tak til dirigenten.

Tak for en god generalforsamling.

Venlige hilsner

Ann Roiy Delman

Generalforsamling 2017 – Referat

Referat af generalforsamling i ’den fynske sorggruppe for børn og unge’. Generalforsamlingen blev afholdt d. 4. april 2017.

Pkt. 1 Valg af dirigent og referent

Jørn Aarup Kristensen valgt som dirigent. Ann Roiy Delman valgt som referent.

Dirigenten konstatererede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

Pkt. 2 Bestyrelsens beretning

Formanden afgav beretning. Hovedpunkterne i denne var:

Ny brochure, nyt logo, nyt foreningsnavn, ny bank, ny web-adresse, donationer, vedtægtsændringer og sorggrupper for voksne, nomineret til bland dig-prisen i regi af Fyens Stiftstidende.

Formanden sluttede beretningen af  med at takke for samarbejdet med bestyrelsen og gruppelederne.

Gruppeleder Bo Berg aflagde beretning for hhv. en børnegruppe afsluttet i oktober 2016 og en ungegruppe afsluttet i januar 2017.

Børnene har arbejdet med at lære at regulere følelser – herunder vrede. Der er også arbejdet med den ensomhedsfølelse, som fylder meget hos mange børn, der har mistet. De finder en styrke i fællesskabet i gruppen – og finder sammen om udvalgte interesser.

Derudover fylder en usikker identitetsoplevelse og kravet om præstation meget. Mange børn er udfordret på deres koncentration og selvværd. Der arbejdes meget med at bevare nærheden til den afdøde.

Der udtrykkes stor taknemmelig fra forældrenes side med indsatsen fra gruppelederne. Forældrene oplever ofte, at børnenes trivsel i løbet af et forløb forbedres.

Pkt. 3 Regnskab og budget

Der er en blank påtegning på regnskabet. Konklusionen er, at der er styr på økonomien – jf. ordlyden i det fremlagte regnskab s. 3.

Budget for 2017 godkendt. Der er budgetteret med et underskud på 98.000 kr. Men heldigvis er der egenkapital i foreningen til at dække dette.

Pkt. 4 Indkomne forslag

Der er ikke indkommet forslag.

Pkt. 5 Fastsættelse af kontingent.

Nuværende kontingent er på 100 kr. pr. år for personligt medlemskab og 1000 kr. for foreningsmedlemskab eller menighedsråd.

Kontingentet fortsætter uændret.

Pkt. 6 Valg af bestyrelse

3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. På valg er:

Ole Nielsen (formand), som modtager genvalg. Marianne Schroll genopstiller ikke. Lene Bischoff-Mikkelsen som modtager genvalg.

Jørgen Findsen, Ole Nielsen og Lene Bischoff-Mikkelsen blev valgt til bestyrelsen.

2 suppleanter vælges hvert år.

Nuværende suppleanter er: Conny Troest-Larsen og Kathrine Sørensen.

Conny Troest-Larsen og Kathrine Sørensen er genvalgt.

Pkt. 7 Valg af statsautoriseret revisor.

Bestyrelsen foreslår at, nuværende BDO foreslås genvalgt.

BDO blev genvalgt.

8 Eventuelt

Børn til en kommende gruppe. Der er aktuelt 4 børn, som venter på at komme i gang med et forløb. Der har været holdt 9-10 samtaler. Men vurderingen er, at en række af børnene ikke vil profitere af tilbuddet.

Der sendes mail til skolernes hovedpostkasser i meget nær fremtid.

Vi drøftede, hvordan vi kunne få flere medlemmer i foreningen.

Der var et forslag om at sende et brev til alle præster på Fyn. Det kan overvejes om biskoppen kan medsende sin anbefaling –  Tine Lindhardt har for et par år siden deltaget i jubilæet i Pårup Sogn, hvor alle de indsamlede midler tilfaldt sorggruppen.

Generalforsamling 2016 – Referat

Børn og Unge i Sorg på Fyn

Bestyrelsen i Børn og Unge i Sorg på Fyn har holdt generalforsamling den 12. april 2016 kl. 19 i Thomas Kingo Kirken, Bülowsvej, 5230 Odense M.

Indkaldelsen sker i henhold til vedtægternes § 4 med mindst 3 ugers varsel ved skriftligt og/eller elektronisk meddelelse til medlemmerne.

Referat af den ordinære generalforsamling:

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt jf. vedtægterne.

  1. Valg af dirigent og referent
    1. Jørn Aarup-Kristensen enstemmigt valgt.
    2. Ann Roiy Delman enstemmigt valgt.
  2. Bestyrelsens beretning
    1. Formanden fremlagde bestyrelsens beretning. Følgende skal fremhæves fra årets aktiviteter:
      1. Vigtige donationer: Otto og Vera Mertz fond, loge 36, Odense Børnehospitals Fond. Eleverne på Marie Jørgensens skole lavede indsamling.
      2. Samarbejdsrelationer – med Palliativt team Fyn, Frivilligcentret Odense, foreningens ambassadør Jeppe Sand (herunder indsamling på Brandts)
  • PR arbejde – nyhedsbrev, omtale i aviser, pjecer udsendt, arrangement med Odense Teater i forbindelse med forestillingen ’Brødrene Løvehjerte’.
  1. Logo og ny web-adresse (busf.dk).
  2. Drøftelse af tilstedeværelse på de sociale medier
  3. En samtalegruppe afsluttet, en gruppe netop igangsat (med et par unge)
  • Inger afrapporterede fra den senest afviklede samtalegruppe – se vedlagte bilag. Orientering om tilbud til sorggruppe for voksne med hjemmeboende børn.
  1. Beretningen godkendt.
  1. Regnskab og budget
    1. Regnskab: Kasseren gennemgik regnskabet, som forelå revideret. Vi drøftede om baggrunden for, at menighedsrådene i mindre grad betaler til foreningen. Forskellige forslag til indsatser drøftet. Bestyrelsen drøfter forslagene.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

  1. Budget: Der er fire ansøgninger ude (Lions, Energi Fyn, PUF-midler via Social- og integrationsministeriet samt Odd Fellow logen.)

Budgettet for 2016 blev godkendt af generalforsamlingen.

  1. Indkomne forslag: Bestyrelsen foreslå ændring af vedtægternes § 3
    1. Se vedlagte bilag. Forslaget justeres således, så vi sletter den del af sætningen omkring restance. De reviderede vedtægter offentliggøres på hjemmesiden.
  2. Fastsættelse af kontingent. Kontingentet på 100 kr. pr. år fortsætter uændret i 2016.
  3. Valg af bestyrelse

3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år.

2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år.

På valg er sekretær Ann Roiy Delman og kasserer Leif Frydenlund:

Begge modtager genvalg.

Ann Roiy Delman og Leif Frydenlund genvalgt.

2 suppleanter vælges hvert år.

Conny Troest-Larsen valgt og Kathrine Sørensen er genvalgt.

  1. Valg af statsautoriseret revisor

BDO genvalgt.

  1. Eventuelt

Henrik Schroll er tilknyttet foreningen som IT-specialist.

Bestyrelsen trækker også i det kommende års arbejde på de ressourcer, der måtte være interesseret i at bidrage til foreningens formål.

Tak til deltagerne.

På bestyrelsens vegne

Ann Roiy Delman

Generalforsamling 2015 – Referat

Referat af generalforsamlingen afholdt d. 7. april 2015 i lokalerne i Th. Kingos Kirke

Pkt. 1 Valg af dirigent og referent

Formanden Conny Troest-Larsen bød velkommen til generalforsamlingen. Conny foreslog at Jørgen Aarup Kristensen blev valgt som dirigent. De fremmødte tilsluttede sig forslaget.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt iht. Vedtægterne. Ann Roiy Delman blev valgt som referent.

Pkt. 2 Formandens beretning

  • Året begyndte med en ekstraordinær generalforsamling, da bestyrelsen ikke blev fuldtallig ved den ordinære generalforsamling i april 2014. Ved den ekstraordinære generalforsamling i august blev Leif Frydenlund valgt ind i bestyrelsen og i forbindelse med bestyrelsens konstituering fik Leif posten som kasserer. En post som han varetager med stor omhu.
  • Økonomisk har det været et godt år – vi takker for hvert et bidrag! Det sikrer at vi fortsat kan virke til gavn for børn og unge i sorg.

Vi har i foreningen modtaget 100.000 kr. fra Socialministeriet i form af såkaldte PUF midler.

  • Da Pårup Sognegård holdt fødselsdag gik hele overskuddet til foreningen – der blev samlet 28.500 kr. ind.
  • Vi modtog 16.000 kr. fra fødselsdagen hos Hendrikus van Veldhuizen og frue.
  • Vi modtog 5000 kr. fra Søsterloge nr. 90.
  • Derudover modtog vi kollekter fra forskellige kirker
  • Der blev udarbejdet nye foldere – med motiv af Eigil Jacobsen. Vi kunne godt tænke os fremadrettet at kunne bruge en af børnenes tegninger som illustration på vores materiale.
  • Vi fik nye ambassadører i foreningen – nemlig Jeppe Sand og Anette Jahn. Jeppe har via et radioindslag skabt opmærksomhed omkring foreningen og Anette skænkede foreningen en forestilling med titlen ”Askepots hvide due”.
  • Sara – tidligere deltager i et samtaleforløb – lavede sammen med nogle kammerater en video omkring børn i sorg. En fin lille film, som nu kan findes via foreningens hjemmeside. Tak for indsatsen – det er vigtigt at vi arbejder sammen om at bryde tabuet omkring børn og sorg.
  • Stiftstidende fulgte op på den lille film – med en artikel om foreningens arbejde.
  • Her i foråret har vi været til et dialogmøde med landsforeningen Børn, Unge og Sorg. Der kan være potentiale for et samarbejde i fremtiden.
  • Vi havde planlagt et medlemsmøde – som vi desværre måtte aflyse pga. for få tilmeldinger.
  • Vi arbejder på at finde ud af om vi som forening kan anvende Mobile Pay til betaling af kontingent og støttebeløb. Der er forskellige forhindringer på vejen – så det kommer den nye bestyrelse til at arbejde videre med.
  • I regi af bestyrelsen er der nedsat 3 ad hoc grupper. Deltagere i disse grupper er både bestyrelsesmedlemmer, tidligere bestyrelsesmedlemmer og andre interesserede. Der er pt. Tre grupper – en omkring hvordan vi finansierer vores aktiviteter – hvilke fonde skal vi søge mv. En omkring PR og en omkring hvordan vi sikrer kendskab til foreningens tilbud – så flest mulige børn kan få glæde af et forløb. Det er en løbende udfordring at finde samarbejdsformer – så der ikke bliver tale om små bestyrelser i bestyrelsen.
  • Gruppelederne tager løbende ud i forskellige sammenhænge og holder oplæg om arbejdet med børn i sorg – det er en indsats som bestyrelsen er meget taknemmelige for – og som både er med til at sprede kendskabet til foreningen men også indsigten i det vigtige arbejde med børns sorg.
  • Formanden sluttede af med at takke for godt arbejde i det forgangne år.

Gruppelederne supplerede formandens beretning med beskrivelser af arbejdet i samtalegrupperne – herunder hvordan der arbejdes med aldersspredning, sammensætning af grupper, ventelister mv.

Der er et ønske om at samle børnene efter afsluttede samtaleforløb (½-1 år efter). Enighed om at det kræver at vi fremadrettet beder forældrene om lov til at kontakte børnene igen. Det vil være en god idé om den nye bestyrelse arbejder på at få dette med i procedurerne.

Pkt. 3 Regnskab og budget

Kasserer Leif Frydenlund fremlagde årets regnskab. Generalforsamlingen godkendte regnskabet for 2014.

Årets resultat blev 11.127 kr.

Der er på nuværende tidspunkt 41 medlemmer af foreningen – herunder ca. 15 menighedsråd.

Budgettet for 2015 blev også godkendt af generalforsamlingen.

 

Pkt. 4 Indkomne forslag

Der var indkommet et forslag fra bestyrelsen.

”For nuværende er aldersgruppen 10-16 årige. Til tider får vi relevante henvendelser fra 17 og 18. årige. Det vil være ønskeligt hvis generalforsamlingen vil tage stilling til om vi skal gøre den øvre aldersgrænse lidt mere fleksibel. Det kunne løses ved at man delte grupperne i to. Vi har som regel to grupper i løbet af et år”

Der var en spændende og relevant drøftelse på generalforsamlingen af forslaget fra bestyrelsen. Udfordringen består primært i, om vi har kapacitet og økonomi til at tage også de lidt større unge mennesker ind i et samtaleforløb.

Generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til at udvise fleksibilitet i optagelse af unge op til og med 18 år.

 

Pkt. 5 Fastsættelse af kontingent

Kontingent forbliver uændret på 100 kr. pr. år pr. medlem. For menighedsråd sker der heller ingen ændringer – kontingentet forbliver 1000 kr. pr. år.

 

Pkt. 6 Valg af bestyrelse

Der skal vælges tre medlemmer til bestyrelsen i år. Conny Troest-Larsen ønsker ikke genvalg. Lene Bischoff-Mikkelsen og Marianne Schroll ønsker genvalg.

Generalforsamlingen valgte Ole Jørn Nielsen til bestyrelsen. Derudover var der genvalg til Marianne og Lene.

Generalforsamlingen valgte to suppleanter – Kathrine Haugaard Sørensen og Jan Ring Larsen.

Bestyrelsen består således af:

Lene Bischoff-Mikkelsen

Marianne Schroll

Ann Roiy Delman

Leif Frydenlund

Ole Jørn Nielsen

Samt de to førnævnte suppleanter.

Pkt. 7 Valg af statsautoriseret revisor

Generalforsamlingen valgte at fortsætte med BDO.

 

Pkt. 8 Eventuelt

Det blev foreslået bestyrelsen at kigge på vedtægterne – der er en nogle udfordringer ift. Kontingentbetaling, deltagelse på generalforsamlingen mv.

Hilsner fra ambassadørerne Erik Vind og Anette Jahn.

Der blev sagt en meget stort tak til den afgående formand for hendes virke for foreningen og sagen gennem årene. Conny vil fortsat være tilknyttet gruppen og foreningen – særligt gennem aktiviteter i ad hoc gruppen omkring finansiering.

Generalforsamling 2014 – Referat

Referat fra ordinær generalforsamling den 22. april 2014 kl. 19.00 i Thomas Kingos Kirke. (Siden bliver revideret med referat fra generalforsamling 7. april 2015)

10 stemmeberettigede medlemmer deltog, Formanden Conny Troest Larsen bød velkommen.
Ad 1. Valg af dirigent og referent.
Jørn Aarup-Kristensen blev valgt som dirigent og Birgit Petersen som referent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, i henhold til vedtægterne.
Ad 2. Bestyrelsens beretning.
Formanden aflagde bestyrelsens beretning og kom bl.a. ind på følgende:
  • Har været på besøg hos biskoppen
  • Vi har nu 2 ambassadører for foreningen, Erik Vind og Annette Jahn, hvilket vi er meget glade for
  • Vi har gennemført 2 grupper i det forløbne år, den sidste bestod udelukkende af piger, som var jævnaldrende
  • Har fået sponsoreret tur til Legoland og Peter Pan af Frimurerlogen
  • Sponsorat fra Havnefestivalen
  • Løbende fornyet vores foldere ligesom hjemmesiden er blevet gennemrenoveret, takket være et bestyrelsesmedlem og hendes mand
  • Gratis konsulentbistand til vores PR-initiativer
  • Desværre har vi ikke fået så mange nye medlemmer i årets løb
  • Modtaget en stor donation.

Afslutningsvis takkede formanden Thomas Kingos Kirke for lån af lokaler, tak til de der bager til børnene og ikke mindst til alle de der tænker på børnene.

Hjertet i foreningen er at hjælpe børnene. Bo Berg supplerede omkring grupperne. Det har været 2 meget varierende grupper, den sidste bestod af 7 piger i alderen 12 – 15 år. De har arbejdet meget med identitet. Det er et meget berigende arbejde. Anna-Mette  G. Petersen spurgte ind til den store donation. Formanden oplyste, at Odense Børnehospitals Fond igen havde doneret 50.000,00 kr.

Inger Bergeon oplyste, at der er en del børn til den næste gruppe. Foreløbig har 3 været til forsamtale og der er 5 samtaler mere. Flere af børnene har ventet længe. Herefter blev beretningen godkendt.

Ad 3. Regnskab og budget.                                                                                         Kassereren Kirsten Jørgensen gennemgik regnskabet, som udviser en egenkapital på 184.630 kr.

Der var spørgsmål til udgiften til afslutning af sorggrupperne. Det viser sig, at revisionen har lagt udgifter til udflugter under denne post. Der var ligeledes spørgsmål til posten skyldige omkostninger. Revisionen bedes tilføje udflugter til posten afslutning sorggrupper samt specificere skyldige omkostninger. Regnskabet blev herefter godkendt. Kirsten Jørgensen gennemgik herefter forslag til budget for 2014. Udgangspunktet for budgettet er, at vi gennemfører 2 grupper om året. Vi har økonomi til i år, men skal vi have efterårsgruppen gjort færdig i 2015, skal vi have tilført yderligere økonomi. Bo Berg gjorde opmærksom på, at udgiften til visitation af familierne var sat for lavt. Der er ofte flere til visitationssamtaler end de børn der kommer i grupperne. Antallet skal derfor ændres fra 16 til 20, hvilket betyder en merudgift på 4.800,00 kr. Budgettet bliver ændret. Dirigenten konstaterede, at såfremt der ikke tilføres yderligere økonomi, er formuen opbrugt ved årets udgang. Budgettet godkendt med den anførte ændring.

Ad 4. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

Ad 5. Fastsættelse af kontingent.

På baggrund af drøftelsen på sidste års generalforsamling, har bestyrelsen løbende drøftet størrelsen på kontingentet, uden at komme til nogen løsning. Conny lagde derfor op til generalforsamlingen at tage en drøftelse heraf. Pt. udgør kontingentet 300,00 kr. for enkelt medlemmer. Den efterfølgende debat viste, at der var både for og imod at nedsætte kontingentet. Tilhængerne af en nedsættelse, tror på, at vi kan få flere medlemmer, hvis kontingentet f.eks. er på 100,00 kr. Efter en længere debat, blev der fremsat et konkret forslag om nedsættelse til 100,00 kr. For forslaget stemte 7 og 2 stemte imod.

Kontingentet er herefter 100,00 kr. for enkelt medlemmer og uændret for menighedsråd m.fl.

Ad 6. Valg af bestyrelse.                                                                                             Kirsten Ploug Jørgensen og Birgit Petersen genopstiller ikke.  Ann Roy Delman blev valgt til bestyrelsen. Det lykkes ikke at få valgt et bestyrelsesmedlem mere, hvorfor bestyrelsen består af 4 medlemmer frem til næste generalforsamling. Der skulle ligeledes vælges 2 bestyrelsessuppleanter. På valg var Ann Roy Delman og Ingerer  Bergeon. Ann er indtrådt i bestyrelsen og Generalforsamlingen godkendte at Inger Bergeon kun er suppleant for Lene Bischoff-Mikkelsen. Der mangler derfor en suppleant til den øvrige bestyrelse.     Der var ingen forslag til suppleant, hvorfor denne ligeledes er vakant frem til næste generalforsamling. Dirigenten påpegede, at det er vigtigt, at bestyrelsen får løst bemandingsproblemet inden næste generalforsamling.

Ad 7. Valg af statsautoriseret revisor.  

BDO blev genvalgt.

Ad 8. Eventuelt.

Bo Berg spurgte om, hvad vi som medlem får for pengene. Han tilbød på gruppeledernes vegne f.eks. én gang om året at fortælle medlemmerne om deres arbejde med børnene, ligesom de tilbyder at komme ud til foreninger mv., evt. honorar doneres til foreningen. Herudover var der en drøftelse af den kommende folder.  Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl. 20.45. Formanden takkede dirigenten, de fremmødte og de afgående bestyrelsesmedlemmer.

Den 23. april 2014

Birgit Petersen

Referat fra ekstraordinær generalforsamling i Børn, Unge og Sorg på Fyn, afholdt d. 21. august 2014 i Th. Kingos Kirke

Valg af dirigent

  1. Valg af ét bestyrelsesmedlem
  2. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  3. Eventuelt

 

Formanden bød velkommen og konstaterede et talstærkt fremmøde.

Ad pkt. 1

Jørgen Kristensen valgt som dirigent. Ann valgt som referent.

 

Ad pkt. 2

Formanden motiverede den ekstraordinære generalforsamling. Hun præsenterede Leif og Anne.

Leif Frydenlund præsenterede sig selv. 74 år. Senest arbejdet som regnskabschef på OUH.

Enstemmigt valgt.

 

Ad pkt. 3

Anne præsenterede sig selv. 54 år. Arbejder i Odense Kommune – i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Enstemmigt valgt.

 

Ad pkt. 4

Muligheden for deltagelse i ad hoc grupper.

1)      Hvordan får vi børn? (Lene og Ann)

2)      PR-gruppen (Birgit og Marianne)

3)      Finansiering – alternativer til den nuværende indtægter (Conny, Kurt og Leif)

Henrik (Mariannes mand) samt Birgit har meldt sig til forefaldende arbejde.

Overvejelser omkring hvordan får vi børn?

Hjemmeplejen – kan være inde i forløb op til dødsfaldet.

Hospice – har de kendskab til tilbudet?

Odense Kommune har en afdeling omkring tidlig indsats – de skal da også kende os.

Der linkes til os fra Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge og Sorg samt Folkekirkens hjemmesider.

Enighed om at det også er de professionelle rundt om børnene (sundhedsplejersker og lærere (skoleledere)) der skal kende os.

De sociale medier. Hvordan bruger vi dem?

Inger gav en status fra den aktuelle gruppe. Der er seks børn i alderen 9-12.

 

Datoer for bestyrelsesmøder i det kommende år. Der er husly til os i Th. Kingos Kirke.

11. september 15-16.30

2. oktober 15-16.30

27. november 15.16.30                                                                                                                referent Ann Delman.

Bestyrelsen konstituerede sig på bestyrelsesmødet d. 11. september.